Indledning

Formålet med prisstatistikken er at måle udviklingen i leveomkostningerne i Grønland. Indeksene bruges primært til at følge udviklingen i inflationen.

 

Publikationen giver først et overblik af udviklingen i forbrugerprisindekset (afsnit 2) og præsenterer derefter reguleringspristallet, der er beregnet for de samme varer og tjenester som forbrugerprisindekset, men med priser, der er fratrukket afgifter (afsnit 3). Endelig gennemgås datagrundlaget og metodiske problemstillinger i tilknytning hertil (afsnit 4).

 

Nyt vægtgrundlag, vægtene i forbrugerprisindekset og reguleringspristallet er blevet opdateret pr. 1. januar 2015. De nye vægte er baseret på det private forbrugs sammensætning i 2011.

 

I statistikbanken, bank.stat.gl, er der mulighed for at lave udtræk af statistikken ved at kombinere varegruppe og tid. Statistikbankfilerne er tilgængelige på grønlandsk, dansk og engelsk.